Vigtig information omkring deltagelse i MindfulnessCenterets aktiviteter, som du bør læse forud for deltagelse.

Tilmelding er bindende og hvis du af forskellige årsager ikke følger eller færdiggør et kursus, tilbydes du deltagelse på et senere tidspunkt. Kursusafgiften tilbagebetales ikke.

PS. For momspligtige eller andre fradragsberettigede tillægges kursuspriserne moms.

For alle forløb og aktiviteter arrangeret af MindfulnessCenteret.dk gælder, at deltagelse er på eget ansvar. En del af træningen i mindfulness meditation består bl.a. af træning i discipliner, som accept, neutral iagttagelse og en ikke vurderende og ikke dømmende forholden sig til de tanker, følelser og sanseindtryk, der kan opleves og iagttages under i meditationen. Dette er naturlig del af processen, men den kan samtidig også medføre, at du kommer i kontakt med sider af dig selv og livet, som måske er “besværlige” og som du ikke har så meget lyst til at “se på”.

Bærer du rundt på tunge livsbyrder eller dybe traumer der ikke er bearbejdede, anbefales det forinden at forholde sig realistisk til dette, og om nødvendigt konsultere egen læge eller andre professionelle behandlere.

Dette skal ikke forstås i retning af, at det er farligt at meditere. Omvendt medfører den meditative praksistræning, som nævnt ovenfor,  at vi på et tidspunkt vil blive konfronteret med vores tanker, følelser, erindringer og tilværelsen -som den nu engang er. Mindfulness handler i høj grad om, at tilvejebringe en mere fleksibel indstilling, i forhold til hvordan vi mest hensigtsmæssigt møder (går i dialog) med livet og dagligdagens gøremål og situationer m.m.

En del af formålet og udbyttet af mindfulnesstræningen er som antydet ovenfor, at opøve evnen til i højere grad at kunne mestre og møde op i livet, som det nu engang folder sig ud i al sin mangfoldighed. Dette er en mulighed og en del af udviklingsprocessen, som du i træningen bliver støttet i at håndtere.

Har du spørgsmål eller er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Vel mødt – Allan Ulrich Thomsen