Mindful Livs-Leder – Individuel efteruddannelse for ledere

Mindful Livs-Leder – Individuel efteruddannelse for ledere

mindfulness rejse

“Hvis ikke du ændrer retning, ender du der hvor du er på vej hen”…

Intensiv Efteruddannelsesforløb – Mindful Livs-Leder.

Denne efteruddannelse til ledere, er et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, med fokus på ‘det personlige lederskab’. Det handler om indre ledelse som afsæt og forudsætning for ydre ledelse. Derved skabes mulighed for indre og ydre bæredygtighed. Dette ud fra den eksistentielle grundfilosofi, at ‘forudsætningen for at kunne lede andre, er evnen til at lede sig selv’.

Som Livs-leder fremstår du med autenticitet og troværdighed i livet og træffer bæredygtige beslutninger til gavn for kloden, din virksomhed, dine medmennesker, og dig selv.

Personlig efteruddannelse til Mindful Livs-leder:
Der er tale om en længerevarende og dybdegående efteruddannelse, hvor den personlige læring og udviklingsproces er i centrum. Der er tale om et personligt vejledningsforløb over 1-3 år afhængigt af dine forudsætninger, behov og ønsker. Allan Ulrich Thomsen er din personlige coach og vejleder/lærer, der efter et personligt forudgående møde, i samarbejde med dig, tilrettelægger en individuel plan for din udviklings- og udfoldelsesproces.

Formål
Det overordnede formål er at optimere dine evner til at skabe livsmening, livssammenhæng og kunne omsætte dette til bæredygtige handlinger i hverdagen. Dette er den essentielle egenskab bag al ledelse. Formålet er således at optimere dine forudsætninger og muligheder for at udvikle egenskaber til at blive leder af dit eget liv – Livs-Leder. Det handler med andre ord om at skabe øget indre bæredygtighed – at fremme dit indre klima. Udviklingen af denne egenskab, vil samtidig øge dine kompetencer og succes, i forhold til at indgå i relationer med andre – med din omverden.

Du får øgede ressourcer til at betragte tilværelsen fra større perspektiver, med henblik på at øge din livskvalitet og livsglæde og blive bedre til at forstå såvel egne, som andres, livsfilosofier, livsbetragtninger og ”indre landkort”. Denne menneskeindsigt giver dig de bedste egenskaber, til at møde egne, andres og øvrige udfordringer på en inkluderende og imødekommende vis. Du vil udvide din (selv)bevidsthed og grundindstilling til livet.

Indhold

Du får viden inden for områder omkring sindet, psykologiske-, neurovidenskabelige-, filosofiske/etiske- og psykofysiologiske faktorer, der bevirker at dine eksistentielle kompetencer forøges. Herunder nyeste forskning og viden inden for mindfulness, meditation samt dele af neurovidenskaben.

Metoder
Der kan indgå arbejde med: individuel eksistentiel supervision og coaching. HeartMath biofeedback systemet der er en teknologibaseret meditationsmetode til øget performance og stresshåndtering. Mindfulness og meditation. Mindfulness- & meditations kurser af kortere eller længere varighed vil indgå, efter individuelle forudsætninger, ønsker og behov. Læsestof anbefales løbende og der må påregnes 1-3 timers ugentligt hjemmearbejde.

Der vil således være tale om deltagelse på et eller flere af Mindfulnesscenterets kurser ud fra en individuel vurdering/tilrettelæggelse. Desuden vil der være ugentlige personlige og/eller telefoniske sessions, der tilrettelægges og aftales efter behov.

Emneområder der kan/vil blive berørt undervejs:

Ledelse og ledelsesteori – Teori U

Mindfulness – herunder MBSR og MBCT

Meditation – Nærværsmeditation

Kærlighed og parforhold

Psykologi og psykoterapi

Ubevidst Intelligens

Mentalisering og kognitiv terapi

Neurovidenskab og fysiologi/biologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Bevidsthedspsykologi og bevidsthedsforskning

Biografisk afdækning – familie og opvækstforhold

Maskulinitet og femininitet

Etik og filosofi

Eksistens og livsmestringskompetence

Pris
Rammen er mellem 35.000 – 50.000 pr. år. + moms for fradragsberettigede.
Prisen er afhængig af de timer jeg skal anvende på at tilrettelægge og personligt deltage i dit forløb, antal konsultationer in persona og/eller pr. telefon, samt deltagelse på kurser, samt øvrige aktiviteter og tiltag vi måtte blive enige om undervejs. Prisen aftales individuelt inden for ovenstående ramme og for et år af gangen. Køb af litteratur, udgifter til rejser etc. må der påregnes ekstraudgifter for.

Ansvarlig
Allan Ulrich Thomsen, Leder, Mindfulness instruktør og Meditationsformidler, samt Licenseret Stresscoach – HeartMath Coach. Læser endvidere til psykoterapeut på Vedfeldt Instituttet.

Kontakt mig for nærmere informationer omkring indhold og pris, på info@mindfulnesscenteret.dk eller telefon 2216 6565.

Allan Ulrich Thomsen

IMG_2604 - version 2

Klik på logo for at gå til forsiden… MindfulnessCenteret Logo org.

 

Share this content:

Lukket for kommentarer.