Nedenfor kan du læse nogle udtalelser fra tidligere kursister og/eller klienter. (De der er fremhævet med grøn skrift er citater fra erhvervskunder:

”Vi har i DI (Dansk Industri) oplevet at Mindfulnesscenteret har grebet mindfulnesstræningen for vores virksomhed, meget professionelt an, med godt blik for vores forretning og vores medarbejdertyper. Allan arbejder med mindfulness ud fra et godt fagligt fundament og han går ikke på kompromis med sine undervisningsprincipper.”
 
Citat: Mette Wistoft, HR konsulent i DI – december 2013

_______________________________________________________________________

”Takket være Allans mindfulnesskursus er jeg blevet bedre til at lytte til min krops signaler. De forskellige øvelser har givet mig mere overskud i hverdagen og hjulpet mig til at bevare roen selv i pressede perioder. Det har været en stor fordel for mig både privat og ift. mit arbejde”.
 
Citat: Gry Klitmose Holm, konsulent i DI

_______________________________________________________________________

Udtalelser fra klienter fra ledercoaching og psykoterapi

Anders 2022 – Ingeniør i større ledende stilling – “Accept, rum og udfordring er nøglebegreber i mine og Allans samtaler. Allan er god til at komme hen til det der reelt er vigtigt for mig – han inviterer mig gerne hen hvor der ikke er rart at være, og slipper mig ikke før der er et sted for mig at være. Mellem samtaler har jeg meget nytte af sproglige billeder, metaforer og citater, som hjælper mig i hverdagen med at zoome ind på det der er nødvendigt for mig i forskellige situationer. De sidste par år har været udfordrende for mig, og jeg er meget glad for at jeg fandt Allan til at hælpe mig undervejs.”

Arnor 2021 – Leder i international IT virksomhed – “”I en hård periode havde jeg brug for hjælp, det var først efter et stykke tid og efter flere psykologer at jeg mødte Allan. Allan forstod mig på en anden måde og hvad vigtigst er, – han kan sætte sig ind i mine følelser og derved er jeg tryg ved de samtaler vi har.  Allan’s erfaring kan mærkes og føles ved at der arbejdes godt med alt fra den daglige hverdag, til seriøse emner og sindets tilstand. De første par samtaler gjorde det klart at jeg fik det en del bedere i min situation og at møderne derefter gav mig et pust i livets hektiske hverdage. Har fået gode rådgivninger/perspektiver og indsigter i mit eget liv og i mine tankemønstre, hvilket er en udledning af terapien der ikke kan sættes værdi på.”

Brian Nonbo 2023 – Selvstændig fotograf – “Jeg kom til Allan med store udfordringer i forhold til en igangværende skilsmisse og et liv hvor jeg havde mistet mig selv fuldstændig. Igennem mine snakke med Allan fik jeg opbygget en ro omkring situationen, jeg fik redskaber til at finde tilbage til ‘den jeg er’ og vigtigst af alt, så fik jeg indblik i mine egne uhensigtsmæssige handlemønstre når jeg blev presset ud i forskellige situationer. Allan var en kæmpe hjælp for mig og jeg har sidenhen anbefalet ham mange gange til andre. ”


Udtalelser fra deltagere på det 1. årige intensive kursus, udformet som efteruddannelse:


Jeg vil varmt anbefale at deltage i den 1-årige MBIM uddannelse. Jeg har selv deltaget i Allans 8 ugers mindfulness-kursus, MBSR, i foråret 2018 og har derefter været i gang med at tage MBIM-forløbet.

For mig er det et fantastisk måde at fordybe sig i det, som som vi lærte på 8 ugers kurset. Her kommer vi dybere ned og arbejder mere med os selv.
Jeg har lært meget mere om, hvordan jeg kan arbejde med mine følelser og tanker gennem meditation og mindfulness. Det har skabt en stor forandring for mig og jeg har fået redskaber, som jeg ville ønske, jeg havde fået for mange år siden. Jeg føler ikke, at jeg er afhængig af en psykolog/psykoterapeut på samme måde som tidligere. Det har gjort mig til et gladere menneske, og jeg er blevet bedre til at acceptere mig selv, som den jeg er. Det har også gjort mig mere fokuseret på, hvad der er vigtigt for mig her i livet. Jeg synes, at jeg bruger den erkendelse, som jeg har opnået her i min hverdag og på mit arbejde.
Allan  er en fantastisk underviser. Han har tæt kontakt med os alle sammen. Hans ro og lune humor smitter af på en positiv måde i hans meditationer og mediterende seancer. Når vi deler vores oplevelser, tanker og følelser i det fælles forum, oplever jeg, at Allan er god til at gribe dem og sætte dem i forskellige perspektiver, og det kan give nogle aha-oplevelser.
Hanne Erbs-Jørgensen – april 2019

Jeg har i rigtig mange år gerne villet meditere, det er dog aldrig lykkedes på egen hånd, på trods af utallige beviser der er, for gode udbytter på krop og sjæl.

Nu har jeg både været på 8 ugers kursus samt de fleste af modulerne på årskurset. Det er simpelthen en gave for livet at være på disse kurser, og det bliver lettere og lettere at få en daglig praksis, med den gode, kærlige og motiverende undervisning Allan giver.

Vi har fået hele paletten af forskellige måder at gribe meditation an på. Nogle af metoderne er helt fantastiske for mig. Da vi lærer det ‘hele’, vil alle kunne finde deres favoritter til livsforbedring.

For livsforbedring sker der på disse kurser Allan afholder, og jeg kan varmt anbefale MindfulnessCenteret.dk , hvis du ønsker at forøge antallet af stjernestunder livet kan give – og også kunne være i de stunder, livet i almindelighed giver.

Charlotte La Barbera 2019
Telefon 28698887
www.hundestedhelse.com


Jeg startede på Mindfulness Centerets 1. årige kursus/uddannelse for at forebygge stress og for at kunne bevare dybden i kontakten med de  mennesker jeg arbejder med i mit professionelle virke, hvor dagligdagen indimellem kan være præget af mange uforudsigeligheder og travlhed.

Årskurset/uddannelsen har givet mig nogle gode redskaber til  at kunne agere i akutte og mentalt vanskelige situationer uden at miste kontakten til mig selv.

Det at læringsprocessen går gennem egne oplevelser har givet en dybere indsigt i både mine egne reaktioner samt en bedre forståelse for de klienter/patienter jeg arbejder med i mit professionelle virke.

Allan er en meget omhyggelig,dygtig og empatisk underviser og jeg har oplevet et trygt og inspirerende læringsmiljø, som også har givet mig et meget stort personligt udbytte af kurset.

Jeg kan varmt anbefale kurset til alle som arbejder i tæt relation med andre mennesker hvor den mentale belastning kan være stor – eller til de som ønsker at give sig selv en fantastisk gave.
Lene Tranholm Gram 2019
Jordemoder, sorggruppeleder og psykoterapeut.

Det kan være på mange forskellige baggrunde at man tager efteruddannelseskurset.
For mit vedkommende handlede det om en rastløshed ved hverdagslivet, mangel på mening og sammenhæng og et selvværd, som hele livet har været op ad bakke med uudtalt angst og stress som følgesvende.
Jeg har gennem kurset fået en viden om – og en forståelse af sindets virken.

Samtidig har jeg fået en dybere kontakt med “mit stille sted” og min krop og masser af værktøjer til hvordan jeg bliver der, forankret i mig selv. (Værktøjer i form af mange forskellige typer meditationer, hvor blandt andet åndedræt, yoga og energiøvelser indgår – sammen med helt evidensbaseret viden)Dermed kan jeg vælge at tilgå livets udfordringer på en måde, som er baseret på mine inderste værdier og give mit liv dybde – en dybde, som jeg har længtes efter. Jeg er blevet mere fri indeni – og den frihed har en bevægelse og retning ud i det konforme hverdagsliv, så også det føles lettere.

Samlet set er kurset her en mulighed for at bygge et trygt og mægtigt stabilt fundament i sig selv, hvorpå der kan bygges i det uendelige. Det kan bruges helt pragmatisk til at få redskaber til at håndtere livet, som det er.
Men det kan også bruges til at komme så fint i kontakt med sig selv at et mere spirituelt liv bliver muligt.
Jeg tænker at jordforbindelsen, at kunne håndtere det jordiske liv, må være en forudsætning for at opnå en højere forbindelse, hvis man tror på det. Så flakker man rundt og føler sig lidt forkert, er kurset her absolut anbefalelsesværdigt:):)

Allan er en meget fantastisk lærer og mentor.
Han er en fontæne af fredsommelig empati – fast forankret i en meget stor viden og kropslig visdom. Han deler gavmildt ud, på letforståelig, tryg og genkendelig og intelligent humoristisk vis. Et virkelig dygtigt og rart menneske.
Den største gave jeg nogensinde har givet mig selv. En dør er åbnet, en retning er givet og jeg vender aldrig om igen;);)

I taknemmelighed,
Mette 2019


Denne her følelse af at være genopbygget, have både sjælelig og kropslig power til at møde det, der er og kommer – Følelsen af at være godt på vej med at bygge et nyt livsfundament op midt i en af livets største kriser.

Det er det, der sker med mig undervejs i mit forløb på Allans 1-årige efteruddannelse.

Jeg vil anbefale kurset til alle, som ønsker udvikling mentalt, kropsligt eller bare fordi, at du er nysgerrig på, hvad mindfullness virkelig er, og hvordan det kan hjælpe dig i relationen til dig selv og andre.

På uddannelsen får du en helt perfekt kombination af teori praksis. Allan er fagligt meget kompetent, han er en meget behagelig og rummelig, og han får meget hurtigt skabt en tryg energi, hvor du kan være dig, ligesom du er, og med det du kommer med”

Guniilla – Novo Nordisk 2019


Jeg startede i MindfulnessCenteret på et intensivt 8-ugers MBKT/MBSR hold, og det blev jeg meget begejstret for. Jeg er derfor fortsat på den 1- årige uddannelse, da jeg kan bruge en del af ‘teknikken’ i mit job som arbejdsmiljøprofessionel – og samtidig er meditationen med til at forebygge stress og fastholde god energi i mit private liv.

Allan Ulrich er en vidende og inspirerende underviser, og de fysiske rammer i Mindfulnesscentret er perfekte til formålet.

Thomas Milfeldt – 2015


“Jeg vil gerne anbefale MindfulnessCenterets 1-årige kursus/efteruddannelse, til andre sundhedsfaglige som beskæftiger sig med mennesker, ramt af smerter eller anden vedvarende sygdom. Kurset giver et veldokumenteret og kraftfuldt redskab til den mentale håndtering af smerter og andre stresspåvirkninger.
Undervisningen foregår i et trygt og fortroligt miljø, og sammensætningen, af et hold, med vidt forskellig baggrund, har givet mig et ekstra stort udbytte. Allan er en meget kompetent formidler og er som underviser knivskarp, empatisk og nærværende.
Læringsprocessen i Mindfulness går gennem deltagerne selv, og som en uvurderlig ekstra gevinst, har jeg fået et redskab til dybere personlig indsigt og tilstedeværelse i mit eget liv.
Jeg er dybt taknemmelig, for det udbytte jeg allerede har fået og giver kurset min varmeste anbefaling.

” For mig er mindfullness blevet en rejse mod større indsigt og tilstedeværelse –
Og det er uden tvivl, en af de vigtigste rejser jeg har gjort i mit liv”

N. S. Meyer. Cand. Manu. Kiropraktor. Konsulent ved Kiropraktorernes Efteruddannelse – 2015


Da jeg tilmeldte mig Allans mindfulness efteruddannelse, var det med henblik på, at få mere nærvær og tilstedeværelse i mit liv efter et stress-kollaps.

I de tre måneder der er gået, har jeg fået mange gode redskaber, såsom åndedrætsøvelser og forskellige meditations måder.
Jeg er godt i gang med min egenpraksis, og har fået mulighed for at ” stille mig i ly af virkeligheden, for at vende tilbage og se tingene på en ny måde”.
Jeg er taknemmelig for at Allan lige krydsede min vej, for at give mig ny viden, i form af teori, praksis og skønne omgivelser at udfolde mig i.

Specielt er noget af det jeg sætter størst pris på, alt den praksis vi har øvet i løbet af de dage vi er på uddannelse.
Det er en uddannelse jeg på sigt vil bruge i mit virke som pædagog med egenpraksis..

Jeg kan varmt anbefale at du tager en uddannelse hos Allan?

Betina – 2015

________________________________________________________________________

Citat fra deltagere på 3 og 8-ugers programmer:)

Her er link til artikel fra 2015 i ‘Netværk Danmark’. Artiklen beskriver en af deltagernes møde og udbytter med Mindfulness og MindfulnessCenterets undervisning, efter en hjernerystelse, der truede med at nedsætte arbejdsevnen og den generelle livskvalitet – : http://www.nd.dk/aktuelt/ledelse-og-mindfulness-gaar-haand-i-haand

_______________________________________________________________________

“Jeg kan varmt anbefale Allans kurser. Jeg har både været på 3 ugers kurset og 8 ugers kurset. Denne kombination kan jeg godt anbefale, men de kan også stå alene, da de kan noget forskelligt.
 
Allan en meget dedikeret instruktør, der åbenlyst brænder for at virderegive sine erfaringer og viden.
 
Personlingt har det ændret meget for mig at gå på kurserne. Gamle uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre er blevet belyst, og jeg har fået redskaber til at vælge andre måder at reagere på. Vigtigst at alt har det frigivet energi til at være nærværende og tilstede i relationen til mine omgivelser – ikke mindst min familie.
 
Mange hilsner
L.B.P., Hillerød” – februar 2014

________________________________________________________________________

” Jeg begyndte kurset med et lille, stille håb om at finde min egen vej, at manøvrere rundt i hverdagens udfordringer og at finde modet til, at tage nogen store beslutninger, som jeg stod over for. Jeg var urolig indeni, tankemylderet havde taget over og jeg ønskede hjælp til at finde styrke. Det fandt jeg. Langsomt spirede et frø i mig ved hjælp af meditation og Allan’s undervisning begyndte at bære frugt. Den varme og indsigt Allan udstråler, hans rolige måde at undervise på og den enorme viden han besidder og ønsker at dele er fantastisk. Jeg kan varmt anbefale alle der ønsker forandring, at begynde den indre rejse hos Allan”.

Ida, Blomsterdekoratør, – januar 2014

________________________________________________________________________

“Det er Allans 8 ugers mindfullness kursus der i høj grad har bidraget til, at jeg har fundet vej ud af en langvarig stress sygemelding.
Det er og har været benhårdt arbejde, men det er det hele værd!

– jeg opdagede at jeg ikke var alene!
– jeg nød roen der bredte sig i Allans, og resten af holdets, nærværende og tillidsfulde selskab.
– jeg fik ny viden og dybere indsigt i mig selv gennem inspirerende oplæg, erfaringsudvekslinger og lærerige øvelser.
– jeg følte en dybere ro, end jeg nogensinde har været i stand til at føle før.
– jeg blev i stand til at registrere mine tanker og sætte ord på mine følelser.
Og vigtigst af alt: – jeg lærte at holde af mig selv som den jeg er, og jeg ved nu, hvordan jeg skal passe på mig selv!

Jeg er rask og godt på vej til at blive hel igen 🙂
L.E. Hillerød. – december 2013

_________________________________________________________________________

(3 ugers grundkurset) Skrevet af Susan G. april 2012

“Jeg har været på kursus hos Allan i marts måned. Det har nærmest været en åbenbaring for mig at lære om meditation og mindfulness. Jeg har fået værktøjer, som allerede nu gør mig i stand til bedre at navigere i det, som er mit liv. Allan har været en meget indsigtsfuld og “mindful” underviser. Han har en stor teoretisk og praktisk viden, som han har forstået at formidle på en forståelig måde. Jeg kan varmt anbefale Allan.” – Susan Grue.

_________________________________________________________________________

(3 og 8 ugers kurset samt fællesmeditationer) Skrevet af Lars B. fra Frederiksværk november 2012.

“Jeg deltog på Allans 3 ugers introduktionskursus til Mindfulness som følge af stor stress i mit liv.

På de tre aftener nåede jeg at fatte hvor bundet jeg har levet i mine tanker – og vigtigst, at der findes et alternativ.  Ikke at jeg synes det er let – rettere, tanken om det er ikke let.  Jeg har skullet vænne mig til at se mit liv som andet end handling på handling på handling.  I løbet af disse kun tre gange blev jeg tændt af Allans både seriøse såvel som medmenneskelige historier om det at meditere og kultivere mindfulness. Heldigvis har jeg ikke taget ham i at være selvhøjtidelig … !

Jeg fattede tillid til Allans undervisning på 3-ugers kurset, fordi det tydeligt kunne mærkes at han er under kompetent uddannelse i både meditation og Mindfulness. Teknikkerne præsenteres på enkel vis, men nuancerne kræver en gedigen baggrund og uddannelse.  Vi har i gruppen nydt godt af at høre hinandens erfaringer og Allans åbne spørgsmål.

Kurset har været en stor øjenåbner, fordi han konkret og praktisk viste en mulighed for ikke at “være mine tanker”. -For mig en stor befrielse at indse denne enkle men meget afgørende pointe. Jeg er siden vendt tilbage igen og igen til dette, når min stress løber af med mig.

Hvis du ønsker et alternativ til din måde at være i dit liv på, er dette lille tre-ugers kursus min varmeste anbefaling.  Det er ikke et letvægtskursus – der er meget gods i det !

Efterfølgende fulgte jeg 8-ugers programmet i MBKT/MBSR. 3-ugers kurset var en meget stor hjælp i min forståelse af grundprincipperne i Mindfulness – selv om kurserne har forskelligt sigte og indhold, supplerer de hinanden fint.

MBKT/MBSR forløbet er et meget stringent program, som Allan fulgte på en nærværende og saglig måde.  Programmet krævede meget af os, og Allan gjorde sit bedste for at holde os på sporet, hvis nogen kørte træt undervejs.  Han tog gang på gang tage landkortet frem, angav en retning og mindede os om vores intention for at tage kurset.

Forløbet tilbyder flere stærke alternativer til at håndtere såvel stress som angst/depression.  Det kræver præcision at skille tanken fra handlingen fra sansningen fra … og har været guld værd undervejs.

For mig var det centrale spørgsmål;  Hvordan passer jeg reelt på mig, når jeg er stresset ?  Kurset er meget konkret i sine tilbud om andre veje at tænke og sanse, når stress eller vanskelige følelser stormer gennem sindet og kroppen.  Gruppen nåede vidt omkring i vores opfattelser af os selv.  Jeg måtte ofre en del selvbilleder undervejs – og har ikke savnet dem siden …

Jeg har nydt Allans oprigtighed i at være i øjenhøjde med sine kursister.  Vi er alle i samme båd – det gælder om at flikke den sammen på bedste vis.

Mit største udbytte er, at jeg nu føler mig som aktiv medskabende af en anden fremtid, end blot at “forsøge at leve med min stress”. Den korte version er, at jeg føler mig som mindre offer for mine tanker og negative mønstre end før ! En nænsom frihed jeg værdsætter dagligt.

Til sidst vil jeg fremhæve de ugentlige meditationsaftener.  Her ses Allans oprigtighed – aftenerne er gratis, og han tilbyder kursister at vedligeholde en praksis og et sted at stille spørgsmål.

Det kræver praksis fra min side ikke at miste pointerne af syne midt i min stressede hverdag.  Jeg bruger aftenerne til at få pointerne gentaget igen og igen …

Vi har det hyggeligt, når vi mødes for at meditere.  Jeg oplever ofte en hjerteåbning, og jeg nyder det :-)”
Lars B,  Fr.værk